Kostvejledning ved PCO og PCOS
Jeg tilbyder kostvejledning ved PCOS og PCO med fokus på at skabe en bedre hormonbalance, stabilisere blodsukkeret og øge dit velvære. Mange kvinder med PCOS oplever udfordringer med vægt, insulinresistens, uregelmæssig menstruation og fertilitet. Med den rette kost og livsstil kan symptomerne ofte reduceres, og livskvaliteten forbedres.
Hvad er PCO?
PCO står for polycystiske ovarier og beskriver en tilstand, hvor æggestokkene har mange små ægblærer, som kan ses ved en ultralydsscanning. PCO er ikke en sygdom i sig selv, og mange kvinder har PCO uden at opleve symptomer eller have behov for behandling.
Hvad er PCOS?
PCOS (Polycystisk Ovarie Syndrom) er en hormonel tilstand, der kan påvirke menstruation, fertilitet og stofskifte. Diagnosen stilles af en læge og kræver, at mindst to af følgende kriterier er opfyldt:
Uregelmæssige eller udeblevne menstruationer som følge af manglende eller sjældne ægløsninger.
Tegn på forhøjede mandlige kønshormoner, såsom øget hårvækst, akne eller forhøjede hormonniveauer i blodet.
Polycystiske ovarier ved ultralydsscanning.
Mange kvinder med PCOS har også insulinresistens, hvilket kan gøre det sværere at regulere vægten og øge risikoen for type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdom.
Hvordan kan kosten hjælpe ved PCOS?
Kosten ved PCOS spiller en vigtig rolle i behandlingen. En målrettet kost kan forbedre kroppens insulinfølsomhed, understøtte hormonbalancen og gøre det lettere at opnå eller fastholde en sund vægt.
Som klinisk diætist med fokus på PCOS hjælper jeg dig med en individuel kostplan, der passer til din hverdag og dine behov. Sammen arbejder vi med:
Stabilt blodsukker og færre cravings
Vægttab ved PCOS, hvis det er et mål for dig
Kost, der understøtter hormonbalancen
Øget energi og bedre velvære
Kost og livsstil, der kan understøtte fertiliteten hos kvinder med PCOS.
Mit mål er at give dig en realistisk og holdbar plan, som kan hjælpe dig til en hverdag med mere overskud og færre symptomer.
Er du i tvivl om, hvorvidt du har PCO eller PCOS, anbefaler jeg, at du kontakter din læge for en udredning.