:
🌾 Når maven fylder for meget – om irritabel tyktarm (IBS)
Mange mennesker lever med irritabel tyktarm (IBS) uden at få den rette hjælp. Symptomer som oppustethed, mavesmerter, skiftende afføring og ubehag kan komme og gå – og ofte føles det som om, maven lever sit eget liv.
Selvom IBS ikke er farligt, kan det påvirke livskvaliteten markant. Det kan være svært at planlægge hverdagen, spise ude eller bare nyde et måltid uden bekymring for, hvordan maven reagerer bagefter.
Hvad er IBS?
IBS er en funktionel tarmlidelse – det betyder, at der ikke er noget “synligt galt” i tarmen, men at dens funktion er forstyrret. Årsagerne er ofte sammensatte:
- Følsomhed i tarmen
- Stress og ubalance i nervesystemet
- Kostens sammensætning
- Tidligere infektioner eller langvarig ubehag i fordøjelsen
Hvordan kan kostvejledning hjælpe?
Som klinisk diætist arbejder jeg med at finde frem til, hvad der lindrer dine symptomer – og hvordan du kan spise varieret uden unødige begrænsninger.
Et af de mest veldokumenterede redskaber til at håndtere IBS er Low FODMAP-diæten, som kan hjælpe mange til mindre oppustethed, færre smerter og en roligere fordøjelse.
Ved en kostvejledning vil jeg altid tage udgangspunkt i din hverdag og dine behov. Det handler ikke om at fjerne al nydelse eller “spise perfekt”, men om at skabe ro og balance i maven – og tryghed omkring mad igen.
Målet er ikke kun en rolig mave
IBS handler ikke kun om fordøjelsen. Mange oplever, at når maven får det bedre, følger også mere energi, overskud og livsglæde.
Mit mål er at hjælpe dig med at finde frem til, hvordan du kan spise dig til mere velvære – uden frygt, forbud eller forvirring.